Går du og leger med tanken om at få trænet noget mere, men har du ikke altid enten tid eller lyst til at tage løbeskoene på og tage ude i det ustadige danske vejr eller tage i fitness, så bør du overveje at investere i træningsudstyr, som du kan have stående derhjemme. Her er mulighederne mange, hvor eksempelvis et løbebånd eller en crosstrainer ville være ideel at have stående hos dig. Fordelene ved en crosstrainer er, at det ikke nødvendigvis behøver at være lige så hårdt, som at løbe på et løbebånd, og det belaster dine led og knæ langt mindre. Dog kan intensiteten af din træning sagtens være sammenlignelig med det at løbe på et løbebånd, hvis du ønsker at give den rigtig god gas, forbrænde masser kalorier, styrke dine muskler og komme i bedre form.

Et af de populære valg indenfor crosstrainere er BH Easystep Dual Crosstrainer. Den er ideel til dig, der ikke har oceaner af plads derhjemme, da den har en meget lav vægt og hurtigt og nemt kan foldes sammen. Derudover er den perfekt til begyndere og mindre øvede på en crosstrainer. Qua dens mange muligheder indenfor forskellige programmer og modstande kan den dog sagtens være en rigtig god løsning for også mere erfarne crosstrainere.

De største fordele ved BH Easystep Dual

Der er mange gode grunde til at vælge denne crosstrainer fra den store traditionsrige spanske producent af sportsudstyr. Med mere end 100 års erfaring indenfor produktion af udstyr til træning og fitness ved de nøjagtig, hvordan man laver udstyr, der passer perfekt til både motionister og professionelle atleter. Denne crosstrainer har sine store fordele i dens lave vægt og smarte mulighed for at kunne foldes sammen og opbevares på lidt plads. De største fordele ved denne crosstrainer er:

  • Lav vægt på bare 47 kg
  • Let at folde sammen og opbevare
  • Udstyret med hjul, der gør den nem at flytte rundt på
  • Mulighed for 5 forskellige brugerprofiler
  • 12 forskellige træningsprogrammer
  • 24 mulige modstandsniveauer
  • Smart holder til tablet eller smartphone
  • Brugervenlig LCD skærm

Både for begyndere og øvede på en crosstrainer

BH’s Easystep Dual crosstrainer fungerer perfekt for både dig, som er ny på en crosstrainer, og dig, som er erfaren på en. Med dens 12 forskellige træningsprogrammer og 24 forskellige niveauer for indstilling af modstanden er der rig mulighed for at sammensætte træningsprogrammer til mange forskellige niveauer. Derfor kan du sammensætte et træningsprogram, der passer perfekt til dig og din krop, uanset hvilket niveau du er på eller ønsker at træne på denne dag. På crosstraineren kan opsættes 5 forskellige brugerprofiler, så I kan være flere forskellige til at træne på den på skift.

Måler alle de nødvendige ting

BH’s Easystep Dual er udstyret med en smart og funktionel LCD skærm, der er nem at aflæse og finde rundt på. På denne skærm kan du følge med i din træning undervejs, og se de vigtigste data om din træning. På skærmen kan du se følgende:

  • Tid
  • Distance
  • Antal forbrændte kalorier
  • Din nuværende puls
  • Dine nuværende watt
  • Antal steps pr. minut (SPM)

Hvorfor investere i en crosstrainer?

Der er mange gode grunde til at investere i en crosstrainer til at have stående derhjemme. Det gør det langt mere fleksibelt at skulle træne hjemme, end at være afhængig af et fitnesscenter, da du kan træne, når det passer dig og ikke skal tænke på transporttid og travlhed i centret. Derudover er det en stor fordel for dig som forælder til småbørn, at du kan træne derhjemme, da du altid vil være i nærheden af dit barn. Dit barn vil altid kunne komme i kontakt med dig, selvom du træner, og du vil altid kunne komme hurtigt til det, hvis der skulle være et problem eller issue.

En anden af de mange fordele ved en crosstrainer i hjemmet er, at du kan placere den foran et tv. På den måde kan du træne, samtidig med at du ser din yndlingssportsgren eller din favoritserie. Det vil på den lange bane gøre det nemmere at træne jævnligt og holde motivationen høj, da træningen generelt vil føles sjovere.