Hvorfor cykle gravel?
Gravel er en fantastisk måde at komme ud i naturen og motionere på, og der er – både ud fra et fysisk og mentalt perspektiv – mange fordele ved at cykle gravel. Vi har kigget nærmere på gravel biking.
I disse år er gravel for alvor ved at definere sig som en ny disciplin og cykelkultur, hvor man kombinerer det bedste fra touring, landevejscykling og mountainbike.
Naturoplevelserne og landskabet
Kernen er oplevelsen af naturen og landskabet.
Gravelcykling tilbyder en helt særlig måde at se og opleve naturen. I modsætning til mountainbike handler det ikke kun om at komme på sporet eller i skoven, men derimod om at komme ud og væk fra byen, asfaltvejene og den tunge trafik – helt der ud hvor kragerne vender.
Du kan cykle gravel hele året. Det kan foregå i skoven, men også på landet, i et hedeområde, langs havet. Ja, mulighederne er mange, og naturen og landskabet i Danmark er meget tilgængeligt, bortset fra steder som er privat ejet, og skal selvfølgelig skal bede om lov til at passere.
Mange pakker gravelcyklen og overnatter flere dage i det fri. Det kaldes Bike packing.
Det sociale aspekt
Cykling er generelt en social disciplin og en måde at transportere sig fra A-B. I gravelcyklingens DNA ligger et socialt element, som bringer folk tættere sammen og som kan skabe stærke netværk – uanset dit niveau. Det kan minde lidt om skiløb og mountainbike, hvor man udveksler oplevelser, ruter, tips og tricks – i og med naturen.
Den sociale del af gravelcyklingens DNA har også positiv effekt, når det kommer til konkurrence-elementet, som jo er en del af alle cykeldiscipliner. Selvfølgelig bliver der kørt stærk og mange vil gerne komme først, men gravel bygger ikke på en lang og konservative cykeltradition om hvide sokker, barberede ben, som vi ser det i eksempelvis landevejscykling.
Du bliver bedre til at håndtere din cykel
Først og fremmest handler et om at have en fed gravelcykel, som kan tage dig på eventyr.
Ligesom mountainbike kan gravelcykling være en mere teknisk udfordrende disciplin, som gør dig en mere bevidst og bedre teknisk rytter, når du skal forcere udfordringer i terrænet. Du lærer at kende dine styrker og svagheder på en cykel, når det kommer til svingteknik, bakker og generel håndtering af cyklen.
Bedre kondition og kredsløb
Generelt forbedrer kan cykling forbedre din fysiske kondition og dit kredsløb. Cykler du jævnligt og mere end 20 minutter ad gangen, er der stor sandsynlighed for, at du forbedrer din kondition, da det sætter gang i hjerte og lunger og øger iltoptagelsen i kroppen. Cykling øger forbrændingen af kalorier, hvilket gør det til en effektiv træningsform, hvis du vil tabe dig eller forbrænde kalorier.
Når du cykler, aktiverer du flere muskelgrupper – især i ben og core-muskler, så derfor er cykling også en træningsform, som kan øge din muskelstyrke og din udholdenhed.
Har du f.eks. en løbeskade, som du ikke vil belaste yderligere, eller er du på udkig efter en træningsform, som ikke belaster din fysik, så kan gravel cykling være svaret og det er fordi, cykling er mere nænsom mod led, knæ, ankler og fødder som f.eks. løb eller højintensiv træning.
Gravel cykling er balsam for sjælen
På det psykologiske plan rummer gravelcykling mange potentialer. Man taler om, at gravelcykling er ”balsam for sjælen”, og alle der cykler gravel ved, at en lang cykeltur giver et frirum til at tømme hovedet for bekymringer og tanker og komme på afstand af dagligdagen.
Der findes ikke noget bedre end, når en god graveltur er overstået. Humøret er højt, selvtilliden har fået et boost, og du føler dig fit og i form. På den måde kan cykling frigive endorfiner i hjernen, som er det stof, der bl.a. får dig til at føle glæde, tilfredshed og lykkefølelse.
Alt i alt kan man konkludere, at gravelcykling er en sjov og alsidig motionsform, der både er social, udfordrende men også udviklende for krop og sind.
Seneste kommentarer